onsdag den 28. november 2012

Romerrigets fald


Romerriget fald er et ”never ending” debatemne. Spørgsmålet er nemlig ikke kun hvorfor Romerriget faldt men også hvordan det skete og det er der ufattelig mange bud på.

En af faktorerne kunne være slaveriets udvikling. Slaverne havde mere eller mindre udkonkurreret de frie arbejdere fordi slaverne var ”billig” arbejdskraft, men slaverne havde ikke nogen motivation for at arbejde, fordi det alligevel var slaveejerne der fik alle pengene, så de blev mindre arbejdsvillige og derfor blev produktionen mindre og mindre.  

 En anden faktor kunne være den store ekspansion der var i Rom.  Rom blev større og større hele tiden hvilket gjorde det sværere at kommunikere rundt omkring og styret i Rom blev ringere.  Jo større ekspansionen strakte sig, jo mere uoverskueligt blev samfundet for borgerne. Sammen med ekspansionen begyndte stammer at placere sig ved Romerrigets ydregrænser som ville trænge ind i riget og det lagde et stort pres på Romerriget.  


En tredje faktor kunne være kristendommens gennembrud i Romerriget. Kristendommen medførte et helt nyt menneskesyn og det var ikke alle der var tilfredse med det. Man kan sammenligne det med at der sikkert ville være rigtig mange her i Danmark der ville blive sure og utilfredse hvis Islam blev indført i Danmark og på samme måde var der rigtig mange der var sure og utilfredse med kristendommens indførelse i Romerriget og det skabte konflikter og social uro hvilket ikke er godt for noget som helst samfund i verden.

En fjerde faktor kunne være de økologiske og klimatiske forandringer. Landbruget var det primære erhverv i Romerriget men da der pludselig skulle brændsel til skibsbyggeri, badeanlæg og lignende begyndte man at forsalte jorden og andre ting der medførte ændringer i klimaet som fremkaldte erosion og andre ændringer i betingelserne for landbruget.  

De 4 faktorer er nogle af de mest overordnede, men mange forskere har prøvet at finde 100 flere og debatten er stadigvæk i gang i dag. Men de 4 overstående faktorer kan helt sikkert have haft en stor indflydelse på Romerrigets fald. 

Skrevet af: Camilla Gantriis Lund

Ingen kommentarer:

Send en kommentar