Hvad kender vi fra Rom? Hvad har vi arvet fra Rom?

Vores arv fra rom er inden for de fleste områder udtryk for en indirekte påvirkning præget ambivalens, som kom til udtryk i forbindelse med en folkeafstemning i 1972 om dansk tilslutning og Rom-traktaten. I den forbindelse blev Romerriget brugt som et af flere skræmmebilleder samtidig med at der blev hævdet at dansk sprog og kultur ville forsvinde i takt med harmoniseringen, som det angiveligt skulle være sket for kelterne og andre folkeslag i antikken. Den klassiske oldtidskultur udgør grundlaget for hele den vestlige verdens kulturelle og politiske udvikling. Ikke alene bygger det moderne Europa på en udvikling, som tog sin begyndelse netop i oldtidens Grækenland, men europæisk kultur og videnskab har i flere perioder, især i renæssancen og nyklassicismen, taget afgørende skridt, fordi man har "genopdaget" den antikke kultur og indtaget en ny holdning til den. Og arven fra antikken, som man har kaldt det, gælder ikke alene videnskab og kultur, den gælder også vort daglige liv. Vi kan slet ikke tænke eller tale, uden at vi kommer til at videreføre denne arv.

Kunstens univers
Elementer vi kan forbinde til vores kunst i dag, er opstammet fra Rom. Vi finder i dag både Michelangelos indbyggede renæssancekirke ”S. Maria Degli Angeli” samt Museo Romanos antiksamling. Disse karakteristiske træk fra den antikke periode kan f.eks. ses på en kirke, også selv i dag. Den klassiske 3-fløjede basilika bæres af søjler fra antikke templer og hvor barok-facaden er bygget af marmor fra Colosseum eller et antikt termeanlæg.

Rom er i dag antikkens, pavernes, renæssancens samt barokkens by, hvorfra to af hovedkilderne til den antikke verden er opstammet. Dels litteratur og dels oldtidens materielle kultur, som gamle bygningsværker, redskaber, vaser, statuer, som mere eller mindre stadig er i en velbevaret tilstand. Disse antikke stilistiske træk ses stadig i dag på nogen af verdens berømteste bygningsværker som Vor frue kirke i København, British museum i London, Brandenburger Tor i Berlin, og den måde Washington D.C. og andre amerikanske byer er anlagt, er inspireret af en græsk arkitektur fra 5 århundrede f.Kr.

Karl den store

Symbolske værdier
Arven har ikke blot smittet af på det vi i dag kan se og rører, men på utallige af steder, som ikke er lige så entydige. Det blev hævdet at den romerske kejsermagt forsat var eksisterende, og at vandet mellem øst og vest i Rom blev skilt. Herfra var Konstantinopel grundlagt som det nye Rom, og der herskede ikke længere tvivl om hvem der var den rette arvtager af Romerriget mere. Kejseren nægtede at ville anerkende andre eksisterende herskere som romerske kejsere, selv efter tabet i Syditalien i 1071.  I vesten udgjorde kirken den kontinuitetsbærende institution, mens kontinuiteten stadig var afbrudt i Konstantinopel. Det resulterede i at pavedømmet forsøgte at hæve sin stilling overfor kejseren i Konstantinopel, ved eksempelvis det såkaldte ”Konstantinske gavebrev”.  Dette skulle have været bragt til Konstantin den Store, da han trak sig tilbage til Konstantinopel. Gavebrevets forfalskning blev først afsløret i det 15 århundrede og spillede en væsentlig rolle i pavens argumentation for at kunne krone frankerkongen Karl de Store som den første vestlige kejser, siden Romulus Augustulus. Paven accepterede ikke idéen om at have to kejsere og kejseren i Konstantinopel anerkendte ikke Karl den store som hans ligemand som romersk kejser, fordi han ikke var interesseret i at genskabe Rom som et storpolitisk centrum. Karl den Stores kroning havde dog en stor symbolsk betydning, selv efter hans død hvor frankerriget begyndte at falde sammen og den tysk-romerske kejser, Otto den Store blev kejser. Det tysk-romerske rige begyndte nu at lide, og miste betydning efter middelalderen og de politiske spændinger mellem øst og vest som tillige havde et religiøst aspekt, resulterede i en række uenigheder. Man havde to forskellige synspunkter, eksempelvis på pavens stilling.

Alt dette kulminerede i 1054, med splittelsen af den romersk-katolske og den græsk-ortodokse kirke. ”Det store Skisma”, som stadig eksisterer. Osmannerne erobrede Konstantinopel i 1453 og dermed eksisterede det andet Rom ikke længere. I midten af det 16 århundrede begyndte en russisk storfyrste at skabe en religiøs samt ideologisk konstruktion, som hævdede at Moskva var det tredje Rom. Tanken om det evige Rom og til dels genoplivelsen af riget, mistede langsomt betydning. Symbolværdien eksistere dog stadigvæk samt aftalen om et tæt samarbejde mellem en række forskellige vesteuropæiske stater efter anden verdenskrig blev – for at understrege landenes fjerne, fælles fortid – underskrevet på Capitol i 1957 og også bedre kendt som Rom-traktaten. 

Filmens univers                                                                                                             Nogle finder den umuligt at være interesseret i kunst, teater eller litteratur for den sags skyld uden at støde på begreber, navne eller forbilleder som er overtaget fra den græsk-romerske oldtid. Selv den nyeste af de dramatiske kunstarter, nemlig film, som med stor interesse har kastet sig over oldtiden. Her kan man blot tænke på Satyrikon, Spartacus, Julius Cesar, Elektra, Gladiator, Troy eller tv-serier som eksempelvis er baseret på Homers odysse. I disse tilfælde bruges Romerriget som symbol for den moderne populærkultur. Fiktion bør ikke bedømmes som traditionelle historiske afhandlinger, men alene på deres egne præmisser og deres kunstneriske kvalitet – præcis som film. De forskellige udformninger af materialet afspejler mere eller mindre bevidst deres egen samtid og peger i retning af problemstillinger i vores måde at omgås fortiden på. Såvel den romerske republik som de romerske kejsere er i tidens løb blevet anvendt til at legitimere politiske systemer. Dette bærer dog ikke præg herhjemme, da Danmark aldrig blev bekendt som en del af Romerriget.

I anledning af Augustus’ 2000års fødselsdag blev der i 1937 åbnet op for en kæmpe udstilling, fra antikkens og nutidens Rom samt sammenhængen mellem Augustus og Mussolini. Hitler blev så inspireret over udstillingen, at han så den to gange under hans besøg til Rom. Herfra fik både Hitler samt tyske arkitekter inspiration til planerne om en ny rigshovedstad.

En helt forbillede var Spartacus. Han blev i løbet af det 18 og 19 århundrede et symbol på kampen for frihed, og de oprørske gladiatorers dødsforagt og frihedstrang blev præsenteret på forskellige vis i forskellige kunstarter.  Han havde stor frihed i skuespil og operaer, og ikke i mindst i tysk digtning var han populær, hvor han ville blive fremhævet som den ædle slave der kæmpede mod romerne. Her er han hovedpersonen i en lang række historiske romaner på mange sprog, inklusiv dansk.

Generelt har film der involverede Romerriget været ret så populære i USA. Denne popularitet skyldes en form for identifikation samt distance hos publikummet. Disse eksempler som er skildrede fra Romerriget, er som symbol og underholdning forskellige. Men alligevel giver de to skildringer. På den ene side skildres Romerriget som et fortidigt imperium med nogle genkendelige institutioner præget af kontinuitet. Som eksempel, at bruge Augustus som forbillede samt legitimation i USA og Italien. På den anden side fremstiller især underholdningsindustrien kejsertidens Rom, som et fordærvet samfund. Disse klicheer er en levende interesse for et samfund, der fandt sted for flere årtusinder siden og som stadig har en varig indflydelse på det moderne europæiske samfund, den dag i dag. 

Skrevet af: Emma Fogh Melin.